Værd at vide om overløb
Sagen om udledning af spildevand til Øresund i forbindelse med arbejde på kloaksystemet i hovedstaden har endnu engang rejst en række relevante spørgsmål i hele landet, også i Kolding, som for eksempel: Hvorfor løber der nogle gange overhovedet delvist renset spildevand ud i vandmiljøet, herunder Kolding Fjord?
Kraftige regnmængder, flere skybrud og generelt stigende vandmængder sætter kloaksystemerne under et stadigt stigende pres. Det gælder i Kolding, såvel som i resten af Danmark. Nogle af de 2000 km. kloakledninger, der løber under Kolding Kommune er op til 100 år gamle. Dermed er de ganske enkelt for små i forhold til, hvor store vandmængder de skal kunne håndtere i dag – simpelthen fordi der ikke var nær så meget vand – hverken fra oven eller fra husholdninger og virksomheder – dengang de blev anlagt.
Jamen, hvorfor udskifter I så ikke bare de kloakledninger med nogle, der er store nok, kan man med god ret spørge. Det enkle svar er, at det vil koste milliarder af kroner og skabe et kaos af en anden verden, hvis vi pludselig begyndte at grave 2000 km. kloakker op på én gang.
Det er med andre ord ganske enkelt umuligt. Det betyder dog ikke, at BlueKolding i samarbejde med Kolding Kommune ikke gør noget for at komme overløb til livs. Faktisk gør vi rigtig meget.
Det kan du læse lidt mere om i denne Q&A (Spørgsmål & Svar), som vi har lavet med god hjælp fra Miljøstyrelsen. Dels for at forklare, hvad overløb er, hvorfor de sker, og hvad de egentlig betyder for både badevand og vandmiljø. Dels for at fortælle, hvad du kan gøre for at hjælpe os med at minimere dem. Det kan du læse om allernederst på siden.
Du kan også læse, hvor lille en del af de næringssalte og den fosfor, som bliver udledt til vandmiljøet, stammer fra overløb sammenlignet med den del, der stammer fra landbruget.
God læselyst – og tak for din interesse.
Hvad er overløb af spildevand?
Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor der løber så meget vand i kloakkerne og til renseanlæggene, at der simpelthen ikke er plads i systemet. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler, kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet forbi rensningsanlægget og ud i vandløb eller i havet. Det sker dog først efter en mekanisk rensning gennem et filter, hvor de største dele som f.eks. toiletpapir fjernes.
Spildevandet er desuden fortyndet med regnvand, hvilket mindsker koncentrationerne af næringsstoffer og bakterier. Ved kraftig regn og stor belastning af kloaksystemet er overløbene nødvendige for at forhindre, at spildevandet stuver baglæns op i kloaksystemet. Det fører dels til oversvømmelser af kældre, haver, veje og fællesarealer, dels til overbelastning af renseanlæggene.
Hvor meget spildevand ender som overløb?
Renseanlæggene renser for det meste spildevandet som planlagt. Det fremgår af tabellen til højre, at i alt 97 % af udledningerne i 2018 i Kolding Kommune bestod af færdigrenset spildevand og regnvand fra tage og veje. Kun 3 % var overløb med en blanding af regnvand og spildevand.
Hvor mange steder er der overløb?
Der findes i dag 99 overløbsbygværker i Kolding Kommune placeret på de 2000 km. kloakledninger, der leder spildevandet til BlueKoldings 5 renseanlæg. Antallet af overløb og hvor meget spildevand, der udledes, afhænger af, hvor meget det regner det pågældende år, og særligt antallet af store regnskyl og skybrud. Alle kommuner er forpligtede til hvert år at indberette data for overløb til den fællesoffentlige punktkilde database “PULS”. Baseret på disse oplysninger udgiver Miljøstyrelsen hvert år en punktkilderapport, som samler og sammenfatter de indberettede tal. Den seneste rapport fra 2018 er her
Hvad betyder spildevand for miljøet?
Spildevand og overløb indeholder næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og havets øvrige natur. Næringsstofferne får algerne til at vokse, og efterfølgende kan der komme iltsvind, når algerne bliver nedbrudt. Indholdet af organisk stof i spildevandet lægger sig som slam på bunden og kan give et iltforbrug, når det nedbrydes. Problemet er størst om sommeren, hvor algerne på grund af ideelle temperatur- og lysforhold vokser mest, og hvor der normalt er for få næringsstoffer til, at algerne kan vokse. Miljøstyrelsen er myndighed og overvåger miljøtilstanden i de marine vandområder. Læs mere om overvågningen her
Kan overløb undgås?
Det vigtigste middel til at undgå overløb er, at kloakker og renseanlæg er dimensioneret til at kunne klare de kraftige regnskyl, eller at regnvandet adskilles fra spildevandet gennem såkaldt separatkloakering (se nedenfor: Hvad er forskellen på fælleskloakering og separatkloakering?)
Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn, der løber ned i de kloakker, som er helt op til 100 år gamle og dermed anlagt, da det ikke regnede så voldsomt. Rørene er med andre ord for små i forhold til nutidens regnmængder. Befolkningen vokser i byerne, og byudvikling gør byerne tættere. Dermed stiger risikoen for overløb.
For at følge med udbygger BlueKolding løbende både kloakledninger og renseanlæg og sørger for forebyggende foranstaltninger, som kan forhindre store regnmængder i at nå frem til at belaste kloaksystemet. Regnvand fra hustage kan opsamles og nedsives i jorden, eller det kan bruges i f.eks. grønne områder og byhaver, og BlueKolding anlægger store bassiner, der kan holde regnvandet tilbage og lade det løbe ud i rørene, når der igen er plads.
Desuden bliver kilometervis af kloakker i disse år separeret for at adskille regn- og spildevand. Miljøstyrelsens evaluering af den kommunale klimatilpasning fra 2017 viste, at projekter, der håndterer regnvandet på overfladen, er knap fire gange billigere end udbygning af kloakker og andre projekter, der håndterer regnvandet under jorden.
Hvad betyder overløb for badevandet?
Ved overløb er det delvist renset spildevand fortyndet med regnvand, der løber ud. Vandet indeholder colibakterier, som kan give kvalme, ubehag og dårlig mave. 90 procent af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet kan stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter et overløb, før badevandet er i orden igen.
Badevandskvaliteten ved Koldings 14 strande er generelt høj og får den højeste kvalitetsvurdering ’udmærket’ på Miljøstyrelsens skala: Ringe, tilfredsstillende, god, udmærket. Se også Miljøstyrelsens side om badevandskvalitet i Danmark 2019. Badevandet i Kolding lever også op til EU’s krav til badekvalitet og alle badestrande i Kolding kommune har fået det højeste EU-kvalitetsstempel ’excellent’.
Det er Kolding Kommune, der står for kontrol af badevandet. I perioden maj–september tages der op til 10 prøver på hver strand. Vandprøverne analyseres for bakterier af typen e-coli og enterokokker, der er tegn på f.eks. overløb. Derudover har Kolding Kommune investeret i et avanceret badevandsvarslingssystem, som er koblet til app’en ’Badevand’ og til digitale tavler ved Fjordbadet Lyshøj og Rebæk Strand. Varslingen er en beregningsmodel, der regner på evt. overløb efter kraftige eller længevarende regnhændelser. Viser modellen en risiko for kommende forhøjede e-coli-koncentrationer ved en af badestrandene, bliver den pågældende strand markeret med et rødt flag i app’en.
I sjældne tilfælde (hvis der måles meget høje bakteriekoncentrationer) kan det medføre, at Kolding Kommune fraråder badning. Det sker altid i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan vurdere de sundhedsmæssige aspekter i situationen. Hvis kommunen fraråder badning, bliver det annonceret på kolding.dk og direkte på stranden med skilte. I Kolding har der været to tilfælde i løbet af de seneste fire år, hvor Kommunen og embedslægen har frarådet badning. Ingen af de to tilfælde af forurening af badevandet kom fra overløb.
Hvordan har udledningen udviklet sig?
De første danske rensningsanlæg blev bygget i perioden 1900-1915. Før det blev alt spildevand ledt direkte ud i vandløbene og derfra videre ud i havet. Den positive udvikling hen i mod bedre håndtering af spildevandet blev indledt, da man i midten af 1800-tallet begyndte at anlægge kloakker i de større byer.
Udledningen fra rensningsanlæg og andre punktkilder er i perioden 1989 til midt i 1990’erne reduceret væsentligt især på grund af udbygningen med flere og bedre renseanlæg, der med nye teknikker fjerner flere næringsstoffer.
Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder er siden 1989 reduceret med 79 procent, 91 procent og 90 procent. Der er sket et tilsvarende fald i udledningen af kvælstof fra landbruget på knap 50 procent siden 1990’erne.
Siden 2004 har den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder været på stort set samme niveau.Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder i Danmark 1989-2018 fremgår af figuren til venstre.
Hvem udleder mest: Rensningsanlæg eller landbrug?
Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer fra overløb af urenset spildevand. Landbruget står for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse. Overløb førte i 2018 til en udledning på 715 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle kvælstofudledningerne.
Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt fire gange så meget kvælstof, i alt 3.127 tons kvælstof. Cirka en tredjedel af det fosfor, der belaster vandmiljøet kommer fra udledninger af spildevand, herunder overløb. Figuren til højre viser med gult, hvordan udledningen af kvælstof har udviklet på landsplan sig fra 1990 til 2018. Den grønne del af hver søjle er udledning af kvælstof fra de såkaldte punktkilder, i denne sammenhæng især renseanlæg. Den gule del af søjlen er udledning fra såkaldte diffuse kilder, hvor hovedparten stammer fra landbrug.
Hvor mange næringsstoffer udleder punktkilderne?
Udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og kloaksystem sker i form af renset spildevand, overløb og tag- og overfladevand. Renseanlæg er den største af punktkilderne, når det kommer til udledning af kvælstof og fosfor til det marine miljø. Cirka halvdelen af udledningen af næringsstoffer fra punktkilder kommer fra renseanlæg.
Når der stadig er små mængder af næringsstoffer i spildevandet, selvom det er renset, skyldes det, at vandet ikke bliver renset 100 %. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt og tidskrævende at gøre i forhold i forhold til miljøgevinsten, ikke mindst i betragtning af, at cirka 90 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end renseanlæg og overløb. Faktisk er det kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan, der kommer fra overløb af delvist spildevand. Landbruget står for 60-70
Hvor stor er usikkerheden på beregningerne?
Opgørelsen er behæftet med en ret stor usikkerhed, men der arbejdes på at finde metoder til at nedbringe usikkerheden på tallene, der kan være helt op til 150-200 procent på beregninger af den årligt udledte mængde af næringsstoffer fra de enkelte udledninger. Der kan både ske en under- og overestimering på det enkelte overløb. Usikkerheden ændrer ikke på, at den samlede udledning på landsplan via overløb vurderes at være nogle få procent af den samlede udledning af kvælstof.
BlueKolding arbejder med projektet BlueOverview, der skal sikre en mere nøjagtig måling af både mængder og indhold af miljøskadelige stoffer i overløbene fra de 99 overløbsbygværker i Kolding Kommune. Vi forventer at kunne lave komplette og nøjagtige målinger i løbet af 2021.
Hvad er forskellen på fælleskloakering og separatkloakering?
Fra gammel tid har man haft fælleskloakering i Danmark, og i Kolding er cirka 38 % af kloaksystemet stadig fælleskloakeret. I fælleskloakerede områder blandes regnvand fra tage og veje i kloakkerne med spildevand fra husholdninger. Alle fælleskloakker har indbyggede overløbsbygværker, hvor fortyndet spildevand kan løbe ud, når det regner meget. På cirka 40 % af de fælleskloakerede anlæg i Kolding er overløbsbygværkerne forsynet med bassiner, der opsamler en del af det fortyndede spildevand og leder til det til rensningsanlægget, når det er holdt op med at regne. Bassinerne er etableret der, hvor vandmængderne er størst, så den reelle kapacitet er over 50 %.
Dertil kommer, at BlueKolding via et avanceret it-styringssystem kan bruge hovedkloaksystemet i Kolding By som et stort bassin ved automatisk at lede vandet til de dele af systemet, hvor der er plads til det. Et mere moderne alternativ til fælleskloakering kaldes separatkloakering. Her løber spildevand i en ledning, mens regnvandet løber i en anden ledning. Regnvand fra separatkloakerede områder er således ikke forurenet med spildevand fra husholdningerne, og det ledes normalt direkte til vandløb og søer, eventuelt efter rensning i bassiner. 62 % procent af spildevandssystemet i Kolding er separatkloakeret, og tallet stiger støt i takt med flere projekter, som du kan læse mere om på BlueKoldings hjemmeside.
Hvem skal give tilladelse til udledninger af spildevand?
I Kolding Kommune er det Miljøafdelingen under By- og Udviklingsforvaltningen, der giver BlueKolding tilladelse til at udlede spildevand herunder til overløb. Kommunen fastsætter en grænse for, hvor meget hver enkelt spildevandsanlæg må udlede hvert år i form af en spildevandsudledningstilladelse. Der skal være udledningstilladelser for alle overløbsbygværker, og alle overløb skal fremgå af kommunens spildevandsplan med oplysninger om bl.a. beregnede overløbsmængder. Udledningstilladelser skal gives under hensyntagen til vandmiljøet. Der må ikke gives en udledningstilladelse, som hindrer opfyldelse af et vandområdes miljømål.
Opfyldelse kan sikres ved at stille en række vilkår i udledningstilladelsen. Kommunerne er forpligtede til årligt at indberette tal for de udledninger, der finder sted, i en fællesoffentlig database – PULS. I samme database skal kommunerne indlægge de vilkår og betingelser, som de har angivet i de udledningstilladelser, der er givet. Ud fra de indberettede data fører Miljøstyrelsen tilsyn med at udledningerne fra spildevandsselskabernes spildevandsanlæg, herunder overløbsbygværkerne, ikke overskrider de tilladelser, der er givet og indrapporteret i PULS af kommunerne.
Hvad gør man ved overløb i vandplanlægningen?
Kolding Kommune arbejder sammen med BlueKolding på at reducere spildevandsholdige overløb til fjorden. For at reducere overløbene fra de fælleskloakerede områder, er det nødvendigt at adskille regnvand og spildevand, så det løber i hver deres rør. Alternativt at håndtere regnvandet fra de fælleskloakerede områder i store underjordiske sparebassiner, for dermed at reducere overløb til fjorden og samtidig undgå at spildevand stuver sig op i kloakrørene og trænger op i kældre og ud på terræn. Separatkloakeringen bidrager således både til en klimatilpasning af spildevandssystemet og til at reducere overløb med delvist renset spildevand.
BlueKolding er allerede i gang med at reducere overløbene i forbindelse med sanering af fælleskloakerede områder. F.eks. undergår Rebæk en separatkloakering for at undgå overløb af delvist renset spildevand til fjorden ved Rebæk Strand. I 2016 blev der ved Riberdyb etableret et stort underjordisk bassin, for ligeledes at reducere de spildevandsholdige overløb fra fælleskloaksystemet, der har direkte tilknytning til fjorden. De nævnte tiltag er projekter med direkte effekt på badevandskvaliteten i fjorden, og mængden af overløb med delvist renset spildevand er faldende for hvert projekt, der gennemføres.
Desuden bliver spildevands-transportsystemet fra Kolding by til centralrenseanlægget i Agtrup i 2020 suppleret med en ekstra ledning. Dette vil forøge forsyningssikkerheden ift. spildevand i midtbyen samt forøge kapaciteten væsentligt i forhold til transport af regn-og spildevand, og således vil der ske betydeligt færre overløb af urenset spildevand til fjorden, hvilket vil forbedre badevandskvaliteten.
Desuden er udløbsledningen fra Kolding Centralrenseanlæg til Lillebælt i 2019 blevet suppleret med en ekstra ledning, hvorpå der er etableret et turbineanlæg. Den ekstra ledning forøger forsyningssikkerheden væsentlig i forhold til eventuel risiko for brud på den eksisterende udløbsledning.
Hvem har ansvaret – og hvad kan du gøre?
Det er BlueKolding ansvar at vedligeholde de mere end 2000 km. fælles kloakledninger, der løber under Kolding Kommune. Det er de enkelte grundejeres ansvar at vedligeholde kloakken på egen grund. Vi har med andre ord et fælles ansvar for, at kloakkerne, som de nu er, fungerer optimalt. Udover at sørge for vedligeholdelse af den relativt lille del af kloaksystemet, du har det direkte ansvar for, nemlig den på din egen grund, kan du også hjælpe med at passe på de kloakker, vi ejer sammen. BlueKolding er ejet af Kolding Kommune, og dermed i sidste ende af dig, så derfor har vi en fælles interesse i at passe på kloakkerne.
Og hvad kan du så helt konkret gøre? I virkeligheden er mest effektive også såre simpelt: Du kan sørge for, at der ikke kommer andet ned i kloakken fra din husstand, end det, der hører hjemme i kloakken. Allervigtigst er det, at kun det, du har spist eller drukket først (og så selvfølgelig toiletpapir), kommer i toilettet. Ingen vatpinde, ingen engangsvaskeklude, ingen kondomer eller hvad man nu ellers kunne fristes til at skylle ud. Bummelum, bimmelim og toiletpapir – that’s it. Alt andet sætter sig nemlig fast i de pumper, der skal pumpe spildevandet ud til renseanlægget, og hvis pumperne ikke virker, og vandet dermed ikke kan løbe i rørene, er det med til at resultere i overløb. Helt galt går det, hvis du også hælder fedt fra stegepanden og andre rester fra madlavningen i køkkenvasken og skyller det ud. Du kan nok selv forestille dig, hvad der sker, når fedtet løber ned i kloakken, køler af og størkner og så bliver blandet med alt det, der ikke skulle have været i toilettet … Udover at ødelægge pumperne skaber det simpelthen også propper i kloakrørene, så spildevandet ikke kan løbe igennem, og så har vi balladen med overløb.
Altså: Ikke andet end det, der kommer ud af dig (+ toiletpapir) i toilettet. Og: Ingen fedt i køkkenvasken. Så har du allerede hjulpet os (og dermed også dig selv) rigtig meget. Det kommer ikke til at løse alle problemer med overløb, men det kommer til at gøre en stor forskel. Sidegevinsten er, at vi kommer til at spare millioner af kroner på at reparere og udskifte de pumper, der bliver ødelagt af alt det, der ikke skulle have været i kloakken. De penge, vi sparer, kan vi så bruge på yderligere indsatser for at mindske overløbene endnu mere.
En anden ting, du kan gøre, er selv at udnytte det regnvand, der falder på din egen grund i stedet for at det bliver ledt i kloakken. Det er ikke kun godt, fordi det giver mere plads i kloaksystemet, men også for din pengepung, fordi du kan få en del af dit tilslutningsbidrag refunderet. Det kan du læse mere om her.
