Byggeri oven på ledning
BlueKolding tillader som udgangspunkt ikke, at man bygger oven på kloakledninger eller brønde. Det
skyldes, at:
- jordbundsforholdene kan være ustabile, fordi
jorden omkring ledningerne tidligere har været gravet op. Dette kan give
sætninger i byggeriets fundamentet, og derfor er der øgede krav til
funderingen. - et tungt fundament kan lægge pres på
kloakledningen og brøndene og i værste fald give skader eller brud. Ved
brud kan jord og sand trænge ind i ledningerne og medføre sætninger i
fundamentet og bygning. - det bliver vanskeligt for BlueKolding at
reparere og vedligeholde ledningen, hvis der står en bygning ovenpå eller
meget tæt på. - arbejde på ledninger kan i værste fald
medføre skader på den opførte bygning.
Muligheder for dispensation
Kloakledninger og brønde er som
regel tinglyst på private grunde. Tinglysningen beskytter anlægget og sikrer, at
BlueKolding kan passe og vedligeholde ledninger og brønde. I særlige tilfælde
kan BlueKolding give dispensation til at bygge ovenpå en ledning og lave en
supplerende påtegning til den eksisterende tinglysning. Det kan kun ske, hvis
følgende betingelser overholdes:
·
BlueKolding skal frit kunne
udskifte ledninger og brønde uden ekstra omkostninger. Det vil sige, at hvis anlæg
såsom carport, skur, belægning eller jordvolde forhindrer dette, er det
grundejeren, der betaler for at få dem fjernet.
·
Hvis det vurderes, at ledningen
ikke kan udskiftes uden risiko for skader på fundament eller bygningen, skal
ledningen flyttes eller fremtidssikres (fx ved foring). Udgiften betales af
grundejeren.
·
En fundamentsplan skal sendes til
BlueKolding, som skal godkende, at fundamentet ikke belaster kloakledningen. Hvis
der bruges andre løsninger end almindeligt randfundament (fx skruepæle), skal
de også godkendes af BlueKolding. Skruepæle skal placeres mindst 1 meter fra
ledningens yderkant.
·
BlueKolding skal holdes økonomisk
skadesløs for eventuelle fremtidige sætninger eller skader, der opstår som
følge af kloakledningens placering eller arbejde på den.
·
En landinspektør udarbejder de
nødvendige tegninger og påtegninger og sørger for tinglysningen.
