Besøg BlueKolding
En vigtig del af vores arbejde er at fortælle kunder og institutioner om spildevandets vej og om, hvordan vi renser vandet. Samtidig er vores døre åbne for samarbejdspartnere og kolleger i forsyningsbranchen for at vise, hvordan vi arbejder.
Skoleklasser
Er I interesseret i at vide mere om, hvad BlueKolding gør for dig og miljøet? I kan f.eks. få en rundvisning på vores centralrenseanlæg, Stenderupvej 95, 6091 Bjert, som varer ca. 1½ time. Ønsker I derudover ekstra teori, kan vi holde et oplæg i vores mødelokale på anlægget. Til dette skal I afsætte 2-2½ time i alt.
Foreninger, kunder, samarbejdspartnere mm.:
Vi håber på at kunne inspirere andre gennem vores indsats for miljø, klima og energi, samtidig med at vi altid er åbne for nye ideer og teknologier i branchen. Ønsker I at høre om vores arbejdsprocesser, få en rundvisning eller vide mere om udvalgte projekter, så udfyld formularen og beskriv, hvad I ønsker.
Udfyld formularen herunder med så mange oplysninger som muligt. Jo mere, du fortæller os, jo bedre oplevelse kan vi give jer, når I besøger os. Særligt må I gerne skrive, hvad I ønsker at vide mere om i det sidste felt.
