Slide

Ny bestyrelse på plads i BlueKolding

BlueKoldings bestyrelse har valgt sin formand og næstformand for de kommende fire år.

BlueKoldings ejer, Kolding Kommune, har efter kommunalvalget sidste efterår udpeget fem nye medlemmer til forsyningsselskabets bestyrelse. Den nye bestyrelse, der desuden består af fire medarbejdervalgte og to forbrugervalgte medlemmer, afholdt tirsdag sit konstituerende møde, hvor der var flere kandidater til formandsposterne.

Da BlueKoldings bestyrelse tirsdag var samlet til sit første møde 2026, var syv af medlemmerne nyudpegede eller nyvalgte. Sidste år var der nemlig både forbrugervalg, hvor BlueKoldings kunder stemte to medlemmer ind i bestyrelsen, og kommunalvalg, hvorefter BlueKoldings ejer, Kolding Kommune, udpegede fem medlemmer.

Nyvalgt formand og genvalgt næstformand

De 2 forbrugervalgte og 5 kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer udgør sammen med 4 medarbejderrepræsentanter den 11 mand store bestyrelse, hvis første opgave var at udpege sin formand og næstformand for de kommende 4 år. Begge poster blev fordelt efter afstemning, idet den ene af de to forbruger repræsentanter, Rune Kjærgaard Lange, stillede op som kandidat til formandsposten sammen med det nye kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem, Freddy Christensen (V). Den afstemning vandt Freddy Christensen, som dermed er ny formand.

Derefter skulle bestyrelsen vælge sin nye næstformand. Her stillede Rune Kjærgaard Lange op igen sammen med et andet kommunalt udpeget medlem, Gitte Grønbæk (I), der også de seneste fire år har været næstformand i bestyrelsen. Den post genvandt hun, og dermed fortsætter hun som næstformand de kommende fire år.

BlueKoldings bestyrelse ser nu sådan ud:

Udpeget af Kolding Kommune:
Freddy Christensen (V), formand
Gitte Grønbæk (I), næstformand
Jørn Chemnitz (F)
Molle Lykke Nielsen (O)
Jakob Stagaard (A)

Forbrugervalgte:
Jørn Pedersen
Rune Kjærgaard Lange

Medarbejdervalgte:
Morten Lynggaard Jensen
John Kristensen
Lisa Kjær
Mads Langhoff