BlueKolding byder på en vaskeægte kommerciel verdenspremiere under dette års Kolding Light Festival: Lysterapi med monokromatisk lys. Der er også mulighed for at blive klogere på håndtering af regnvand og for at opleve den imponerende lysinstallation Step into the light. I den hyggelige udendørs lounge kan I krybe sammen under tæpperne og nyde afslappende musik og en kom varm kakao.
Hvem skulle have troet, at årets fedeste familieudflugt finder sted på et renseanlæg? Det er ikke desto mindre tilfældet, når BlueKolding den 26. august fejrer Centralrenseanlægget i Agtrups 25-års jubilæum med skattejagt for både børn og voksne, racerløb på kørende lokummer, gale videnskabsmænd og ikke mindst et show med Store Nørderne fra DR. Og så er der selvfølgelig mulighed for at blive klogere på det topmoderne anlæg og på spildevandets vej fra enden til Agtrup.
Der er fest – ikke i gaden – men på p-pladsen, når Bramdrupdam Sports- & Mødecenter sammen med BlueKolding inviterer både børn og voksne til indvielse af centrets nye p-areal, aktivitetsområde og regnvandsbassin. Mad, musik, konkurrencer og masser af aktiviteter vil fylde området omkring hallerne fredag den 9. juni fra kl. 15-17.30.
Herunder er der en oversigt over alle vores nyheder. De er kategoriseret under
vores tre hovedområder klima, energi og miljø.
Nyheder om miljø.
Nyheder om klima
Nyheder om energi.
Øvrige nyheder