Undskyld, hvis vi er lidt i vejen …

… det bliver bedre til næste år

Frem til nytår tjekker vi kloakker, brønde og dæksler i Stepping, Ødis, Taps, Fovslet og Sdr. Stenderup for at være sikre på, at alt fungerer, som det skal. Vi ved allerede, at nogle brønddæksler trænger til at blive skiftet eller hævet.

Det hele kan betyde, at vi går, eller holder, lidt i vejen en gang i mellem, og vi kan heller ikke love, at det ikke en sjælden gang i mellem kommer til at larme lidt. Men det handler selvfølgelig ikke om at genere nogen, men om at sikre, at kunderne også fremover kan komme af med det, de nu skal af med.

Nogle af de brønde, vi skal undersøge, ligger på private grunde, og her vil vi selvfølgelig spørge, hvis der er nogen hjemme, før vi går ind til brønden.

Hvis der har spørgsmål til arbejdet, som udføres af Munck for BlueKolding, så følg og kontakt BlueKolding på Facebook eller projektleder Kurt Bengtsen på tlf. 7636 3621.

Vi forventer at være færdige med arbejdet senest til nytår.