Når vi har ledige stillinger, kan du se dem nedenfor. Husk, at vi også altid er interesserede i at høre fra dig, hvis du har lyst til at blive en del af BlueKolding. Vi er ca. 50 ansatte fordelt på drift og administration.

Ansøgninger, både til ledige stillinger og uopfordrede, kan du sende til ansoegning@bluekolding.dk.

Hvis du har spørgsmål om BlueKolding og om at være ansat hos os, er du velkommen til at ringe til HR Manager, Connie Brix på tlf. 2912 7156.

Klik her for at se vores privatlivspolitik for ansøgere og ansatte hos BlueKolding A/S


Procesoperatør, håndværker eller lignende med teknisk flair og procesforståelse til miljø-, energi- og klimavirksomhed

Har du lyst til at være en del af en moderne miljøvirksomhed i konstant udvikling? Og vil du være med til at sikre vores 90.000 kunder rent vandmiljø, færre oversvømmelser, grøn energi og høj driftssikkerhed? Så er du måske vores nye procesoperatør, håndværker eller lignende.
HVEM ER VI?

BlueKolding er en virksomhed, der hurtigt og målrettet har udviklet sig fra en mere traditionel organisation til en moderne og innovativ miljø-, energi- og klimavirksomhed. Vores fortsatte udvikling har ophæng i den nyligt vedtagne strategi. Vi klimasikrer Kolding, producerer grøn energi og sikrer vandmiljøet i og omkring Kolding. Vi er en arbejdsplads med en åben og ærlig dialog. Der er en god og uformel omgangstone, og vi vægter arbejdsmiljø, respekt, hjælpsomhed og humor højt.

HVILKET JOB TILBYDER VI?

Du vil indgå i vores driftsafdeling som, i overensstemmelse med vores strategiske målsætninger, varetager alle aspekter af opgaver i forbindelse transport og rensning af spildevand, samt energiproduktion. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Optimering af processer i forbindelse med rensning af spildevand og energiproduktion
  • Daglig drift og vedligehold af udstyr der relaterer sig til transport og rensning af spildevand, samt energiproduktion
  • Dokumentation af dine arbejdsopgaver digitalt og at holde vores systemer opdaterede
  • Samarbejde med eksterne leverandører og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i projekter i samarbejde med kolleger i driften og projektafdeling.
KVALIFIKATIONER

Vi leder efter en kollega, der:

  • har hænderne skruet rigtigt på, samt flair for teknik og processer
  • har gode IT-kundskaber og interesse for anvendelse og forbedring af f.eks. overvågningssystemer
  • er klar til at arbejde i en virksomhed, hvor der sker nye ting hver dag
  • laver opfølgning og helt naturligt får afsluttet sine opgaver
  • trives i en travl hverdag og samtidigt husker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  • behersker dansk i skrift og tale
  • har gyldigt kørekort.

Som person er du:

  • positiv og medvirker til trivslen i teamet
  • en teamplayer, der også er nysgerrig på nye muligheder
  • selvkørende og har øje for at dialog og planlægning kan være vejen til en god dagligdag
  • en, der tager ansvar og initiativ og er villig til at tage beslutninger
  • fleksibel og udviser respekt
SOM VIRKSOMHED TILBYDER VI:
  • et fleksibelt og positivt arbejdsmiljø
  • engagerede og kompetente kolleger
  • indflydelse på egen hverdag
  • professionel og ansvarsbevidst arbejdsplads, hvor der er plads til sjov
  • mulighed for relevant efteruddannelse
  • kantineordning
  • motionstime.

Du skal på sigt være villig til at indtræde i vagtordningen, som pt foregår i et seks-ugers rul.
Stillingen er 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er 1. november 2020.
Løn og pension fastsættes ud fra gældende KL-overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for driften, Flemming Tang Nielsen på 7636 3673.
Send din ansøgning sammen med relevante papirer senest den 17. september 2020 kl. 12.00 til ansoegning@bluekolding.dk Ansøgningerne vurderes løbende og samtaler forventes afholdt senest den 22. september 2020.

Klik her for at se vores privatlivspolitik for ansøgere og medarbejdere hos BlueKolding A/S