Vi er her for at hjælpe

Live Chat
support

Start
Imagine a world without waste

Blue thinking

Da Kolding Spildevand i 2015 skiftede navn til BlueKolding, var det fordi, vi er stærkt inspireret af The Blue Economy, en ny, økonomisk teori, der er grundlagt af den østrigsk fødte økonomi-professor Günther Pauli. Han mener, at der er behov for at hæve ambitionsniveauet i forhold til den grønne økonomi og tankegang, der efter hans opfattelse fokuserer på at gøre mindre skade på miljø og klima, end vi mennesker har gjort hidtil. Ifølge Pauli er det ikke nok, hvis vi skal sikre klodens overlevelse. Så er vi nemlig nødt til at fokusere på at gøre mere gavn.

Fra spildevand til energikilde

Hvor vi tidligere så den opgave og den proces at rense spildevandet, som det vi gør, så ser vi det i dag på som en del af en større proces – og et større formål. For hvis vi skal give en verden videre til de, der kommer efter os, som er til at leve i og bygge videre på, så er det ikke længere nok at tænke i at gøre mindre skade. Det er jo den tankegang, der er udgangspunktet, når vi bortleder og renser spildevandet. Så gør det ikke skade, når vi leder det ud i fjord og å. Men det er ikke nok. Vi er nødt til at tænke i at gøre mere gavn!

Derfor har vi ikke bare bygget et nyt hus der bruger mindre energi end det gamle – vi har bygget et der producerer energi. Endda mere, end det bruger.

Derfor nøjes vi ikke med at rense spildevandet, så det ikke skader det vandmiljø, vi leder det tilbage i – vi udnytter processerne og resterne til at producere energi, der giver både el og varme til Koldings huse, virksomheder og busskure og gødning til oplandets marker.

Det er hvad Blue-tankegangen handler om. Ikke bare mindre skade – men mere gavn.

Forestil dig en verden uden spild

Grøn fokuserer på at reducere forbrug og spild – altså på at gøre mindre skade. Blue går langt videre og handler om at designe fuldstændigt bæredygtige systemer, hvor man udnytter alle ressourcer – også spild – i nye værdikæder. Fuldstændig som vi allerede gør i BlueKolding i dag. Ordet ’spild’ eksisterer ikke i Blue-tankegangen – og heller ikke hos os. Overskydende ressourcer fra én proces danner grundlaget for en ny. Intet er til overs. Alt er begyndelsen på noget nyt.

Det lyder stort. Og det lyder ambitiøst. Og det er det også. Men det betyder ikke, at vi nedprioriterer det, vi oprindeligt er sat i verden for: Nemlig at sørge for, at vores kunder – Koldings borgere og virksomheder – kommer af med deres spildevand, og at det bliver renset, så det kan blive ledt tilbage i naturen. Men i dag ser vi spildevandet og rensningen af det som et middel til at producere el, varme og rent vand i stedet for at se det som et restprodukt, der skal skaffes af vejen. Og det virker!

Hele Koldings miljø-, energi- og klimaselskab

BlueKolding er det nye Kolding Spildevand, hele Koldings miljø-, energi- og klimaselskab. Vi er dem, der går forrest for at sikre miljø, klima og folkesundhed – og vi inspirerer og inviterer andre til at følge efter. Vi samarbejder med både leverandører, uddannelsesinstitutioner og kunder om hele tiden at blive bedre og om at hjælpes ad med at få endnu mere ud af vores fælles ressourcer. Og helt i tråd med The Blue Economy, gør vi det, så økonomien også hænger sammen.

Se videoen, der forklarer The Blue Economy på 3 min. og 27 sek.

Se videoen ”Change the rules of the game,” hvor Günther Pauli forklarer The Blue Economy.

Gode råd, klimasikring

På denne side vil vi løbende komme med gode råd til, hvordan du selv kan tænke blåt i hverdagen og dermed hjælpe os med at gøre mere gavn for miljøet og klimaet. Det handler både om at spare på og værne om de ressourcer, vi har, og om at sikre at intet går til spilde, men i stedet bliver brugt til noget nyt. For BlueKoldings vedkommende betyder det for eksempel, at vi trækker den energi, der er i spildevandet i form af varme, ud og bruger det til at producere el og varme, inden vi leder det rensede vand tilbage i naturen. Vi kalder den måde at tænke på for BlueThinking. Det er også BlueThinking at passe godt på de systemer og anlæg, der skal sørge for, at vi kan bortlede og rense spildevandet og udnytte energien i det. Og det arbejde begynder hjemme hos dig. Så her kommer nogle af de gode råd – og der vil hele tiden komme flere til. Du kan også finde og følge BlueKolding på Facebook for at få flere gode råd og inspiration til at tænke blåt.

Råd nr. 1

Put ikke noget i toilettet, som du ikke har spist eller drukket først (den eneste undtagelse er selvfølgelig toiletpapir)

Hvor vi tidligere så den opgave og den proces at rense spildevandet, som det vi gør, så ser vi det i dag på som en del af en større proces – og et større formål. For hvis vi skal give en verden videre til de, der kommer efter os, som er til at leve i og bygge videre på, så er det ikke længere nok at tænke i at gøre mindre skade. Det er jo den tankegang, der er udgangspunktet, når vi bortleder og renser spildevandet. Så gør det ikke skade, når vi leder det ud i fjord og å. Men det er ikke nok. Vi er nødt til at tænke i at gøre mere gavn!

Derfor har vi ikke bare bygget et nyt hus der bruger mindre energi end det gamle – vi har bygget et der producerer energi. Endda mere, end det bruger.

Derfor nøjes vi ikke med at rense spildevandet, så det ikke skader det vandmiljø, vi leder det tilbage i – vi udnytter processerne og resterne til at producere energi, der giver både el og varme til Koldings huse, virksomheder og busskure og gødning til oplandets marker. Det er hvad Blue-tankegangen handler om. Ikke bare mindre skade – men mere gavn.

Tamponer og hygiejnebind skal i posen og ikke i toilettet
Tamponer og hygiejnebind skal i posen og ikke i toilettet
Vatpinden og toiletrullen hører også hjemme i posen

Råd nr. 2

Fedt hører hjemme i skraldespanden – ikke i køkkenvasken

Vi kender det alle sammen. Når frikadellerne er stegt, skal stegepanden vaskes af. Ind under hanen med den og fuldt knald på det varme vand.

Men det er en rigtig dårlig idé. Fedtet fra panden sætter sig nemlig i afløbet og i kloakrørene og med tiden er det med til at stoppe og ødelægge dem.

Det samme gælder fritureolie og alle andre typer fedtstof, du bruger i køkkenet. Lad i stedet potter og pander køle af, tør det afkølede fedtstof af eller hæld det i en pose eller en brugt mælkekarton og smid det i skraldespanden.

Hæld aldrig fedtstof fra stegepande, bradepande eller friuregryde i vasken
Brug køkkenrulle til at suge afkølet fedtstof op fra panden eller gryden.
Vask af med varmt vand og almindeligt opvaskemiddel, som opløser fedtet.

Lav en lokumsaftale med BlueKolding. For din og miljøets skyld.

En lokumsaftale er normalt noget, der ikke tåler dagens lys. Det gør den her egentlig heller ikke, for den handler om det, der skal ud i kloakken. Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar for, at kloakken fungerer og ikke stopper til. Det er nemlig både dyrt, ubehageligt og i værste fald sundhedsskadeligt, hvis vi ikke kan komme af med alt vores … ja, spildevand. Det handler ikke mindst om at sørge for, at der ikke kommer noget i toilettet, som du ikke har spist eller drukket først. Og så selvfølgelig toiletpapir. Så enkelt kan det i virkeligheden siges. Alt andet, som f.eks. vatpinde og -rondeller, hygiejnebind, kondomer, éngangsvaskeklude og bleer, hører hjemme i skraldespanden. Lad os hjælpes ad med at sikre, at kloakken fungerer, som den skal. Følg os på Facebook og udfyld og indsend Lokumsaftalen herunder. Så deltager du også i to årlige lodtrækninger om et skybrudstjek af dit hus og en biograftur for fire personer. Vinderne får direkte besked og offentliggøres desuden på Facebook, hvor du også får nyttige serviceoplysninger fra BlueKolding, nyheder og gode råd til eksempelvis klimasikring af dit eget hus. Det er lidt for sjov, men som du kan se, er der alvor bag.

Husstandens del af Lokumsaftalen

Vi i husstanden vil overholde de angivne retningslinjer og dermed sikre, at der kun kommer det i lokummet, som hører hjemme netop der.


BlueKoldings del af Lokumsaftalen

BlueKolding gør sit ypperste for at føre jeres spildevand væk og rense det. Samtidig sørger vi for at udnytte energien i vandet til at producere både el og varme til Kolding.

Tilmeld og vind – sådan gør du

1. Udfyld Lokumsaftalen herunder og send den til os.

2. Find BlueKolding på Facebook og ”Synes godt om”.

2 årlige lodtrækninger

To gange årligt trækker vi lod blandt alle underskrevne lokumsaftaler og følgere af BlueKolding på Facebook. Præmierne er et skybrudstjek af din bolig samt en tur i biffen inkl. popcorn og sodavand for 4 personer.

Hygiejnebind, tamponer, bleer og vaskeklude hører alt sammen hjemme i skraldespanden. Toilettet er kun til det, du har spist eller drukket først. Og toiletpapir.